Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Om Skatteøen

Om børnehuset Skatteøen

Velkommen som forældre i Børnehuset Skatteøen. Vi håber at jeres barn vil trives og få mange gode oplevelser her. I er altid velkomne til at henvende jer til personalet, hvis der er noget, I har spørgsmål til.

Vi håber på at godt samarbejde med jer omkring jeres bars trivsel, udvikling og læring. På denne side kan du få et godt indblik i, hvad Skatteøen er for et børnehus, og hvordan vores pædagogiske arbejde med børnene er tilrettelagt.

 

Beskrivelse af børnehuset

Børnehuset Skatteøen er en integreret daginstitution for børn i alderen 0 – 6 år.

Skatteøen er centralt beliggende i Rønne Syd og består af 2 afdelinger, en vuggestue og en børnehave.

 

Vuggestuen har sit eget hus med tilhørende legeplads. Indgang til vuggestuen sker via Paradisvej 6.

I Skatteøens vuggestue har vi plads til 24 børn. Der er 12 børn på hver af de to stuer ”Gopler” og ”Krokodiller”.  I vuggestuen er nøgleordene for den daglige pædagogiske praksis: tryghed, nærvær, omsorg og udvikling. Personalet lægger vægt på at de små børns behov for en tryg og genkendelig hverdag imødekommes, så vuggestuen kan bidrage til børnenes løbende udvikling.

 

Børnehaven hører til på adressen Helsevej 9, og ligger lige ved siden af vuggestuen. Børnehaven har således sit eget hus med tilhørende legeplads. I børnehaven har vi plads til 46 børn, som er fordelt på fire grupper: ”Kameler”, ”Ugler”, ”Skrubber” og ”Krabber”. I børnehaven lægger vi vægt på at have små, aldersopdelte børnegrupper med fasttilknyttede voksne.  Det pædagogiske læringsmiljø er kendetegnet af det brede læringssyn, udvikling via nære relationer og leg.

 

Skatteøen er en udeinstitution. Det betyder at vi opholder os meget udenfor, hvor der ”er højt til loftet”, og at vi lægger vægt på at lære børnene, at de er en del af naturen, som de skal passe på og have respekt for. Børnene lærer at klare sig og opholde sig udenfor - i alt slags vejr - på alle årstider.

 

Vi benytter vores nærområde og de oplevelses- og læringsmuligheder der er i, at tage på ture til skov, strand, søer, legepladser m.m. I vuggestuen kommer børnene på ture i barnevogn og i Christiania cykel.

I Børnehaven lærer børnene at gå lidt længere ture og er med faste intervaller på ”ude uger”, som giver bedre muligheder for fordybelse i længerevarende udendørsaktiviteter. Vi benytter desuden bybussen, som holder lige uden for døren, til at tage på ture lidt længere væk fra børnehuset.

 

Pædagogisk profil og vision

I Skatteøen stræber vi efter – i en positiv og humoristisk atmosfære – at skabe rammer for børn, personale og forældre således at:

  • Der skabes et trygt og udviklende miljø for børnene
  • Der skabes et aktivt udviklende miljø for personalet, således at de kan
  • agere på et højt fagligt professionelt niveau
  • Der skabes et samarbejde med forældrene, som sikrer de bedste betingelser for børnene.

Værdigrundlag

Vi skal støtte barnet i at udvikle egenskaber, som åbenhed, tolerance og respekt:

  • Vi skal være åbne over for hinanden og for nye muligheder. Hvad bringer dagen i dag af muligheder i forhold til f.eks. kammerater og aktiviteter.
  • Vi skal anerkende hinanden til trods for forskelligheder, og tage vores udgangspunkt der.
  • Det gælder social baggrund, kultur og kompetencer.
  • Vi har alle lige ret til ”at være”.
  • Vi lærer børnene respekt for mennesker, natur og materielle ting. Vi skal drage omsorg for hinanden og tale pænt sammen. I vores daglige færden i naturen lærer vi børnene, at vi er afhængige af naturen og derfor skal passe på den. Det samme gælder de ting vi omgiver os med.

Pædagogisk praksis

Læs mere om Skatteøens pædagogiske praksis og børnehusets evalueringskultur under menupunktet Styrkede læreplaner.